Alexanderteknik som behandling
Det lyder blasfemisk i den traditionelle alexanderteknik-verden, men tanken er nærliggende. Læreren har normalt fysisk kontakt med eleven i størstedelen af en lektion. Med hænderne udføres små justeringer og manipulationer og ikke mindst arbejdet på briksen kan minde meget om forskellige former for behandling som eksempelvis kranio-sakral terapi. Og hvorfor ikke? Der er vel ingen skam i at kunne hjælpe mennesker, der har problemer og smerter. Alexanderteknik-læreren har sandsynligvis et meget fint udviklet sanseapparat og dette kan ofte bringes til anvendelse i helt konkret afhjælpning af smerter og overdrevne spændinger.
Den fundamentale forskel til andre slags behandling er selvfølgelig at alexander-behandlingen sigter på at bringe elevens bevidsthed med ind i problemstillingen. Eleven er aldrig bare en krop, men en levende, sansende, bevidst helhed, som inddrages og bevidstgøres. Men en fuld bevidsthed om og forståelse af, hvad der foregår mellem lærerens hænder og elevens krop er ikke nødvendigt. Ja, det er faktisk ikke muligt. Selv mellem øvede alexanderlærere, der arbejder indbyrdes, siger hænderne ofte mere end der umiddelbart kan forstås. Det er ikke et problem, der skal undgås. Det er en grundforudsætning for arbejdet.
Og det skyldes at lærerens hænder kommunikerer med elevens nervesystem. Og vi kan ikke være bevidste om alle de mange forskellige lag, der er i den kommunikation. Og vi ved af erfaring, at vores elever slet ikke kan være det. For eleven er der næsten altid en oplevelse af, at det er lærerens hænder, der har frembragt den forandring, der opleves. Helt som i anden behandling der udføres med hænder.
Lærerens hænder kan altid gå dybere end elevens bevidsthed kan følge. Og selv om man efter bedste evne forsøger ikke at behandle, så er det altid en proces, hvor især elevens bevidste erkendelse kun langsomt følger efter den sensoriske erfaring. Meget af kommunikationen mellem lærerens hænder og eleven foregår så at sige bag om elevens ryg.
Og at udvikle alexanderteknik i retning af behandling betyder blot, at man går længere og dybere ind i denne bag-om-bevidstheden kommunikation med nervesystemet. Og det kan være til helt enorm glæde og hjælp for elever med smerter og låste spændinger. Smerterne kan forsvinde, de låste spændinger smeltes væk. Der kan bringes ny energi og gennemstrømning til hele kroppen. Og fordi elevens bevidsthed til stadighed aktiveres og vækkes er det en anderledes og i mine øjne dybere og mere konstruktiv slags behandling end de nærmeste slægtninge
Set som behandling giver det også mening at se alexandertenik i forhold til andre behandlingsmetoder, og der er en nærliggende differentiering. Massage arbejder med muskler. Kiropraktik og lignende med knogler. Akupunktur med meridianer. Og alexanderteknik arbejder med nervesystemet.Ikke alle har brug for eller lyst til mere undervisning i deres liv.
Men alexanderteknikken kan stadig spille en stor positiv rolle i deres liv gennem afhjælpning af problemer og smerter og et generelt øget velvære. Og uundgåeligt vækkes også disse mere passive elevers bevidsthed gradvist og fornemmer nye ting, der kan være med dem også når de er væk fra briksen. Og for nu at være helt ærlig: Mange elever bruger i forvejen teknikken mere som behandling og velvære end stringent, målrettet undervisning. Og jeg ser ikke i sig selv noget problem med det. Der er mange forskellige veje til forandring.
Det er også gået op for mig, at alexanderteknik kan være en særligt skånsom og optimistisk behandlingsform, fordi den hele tiden peger på løsningen og ikke arbejder ret meget med symptomet og ofte slet ikke behøver at kende årsagen. Jeg søger hele efter den postive kvalitet af sammenhæng, dybde og gennemstrømning i den jeg arbejder med. Og jeg fungerer som en slags forstærker der kan tydeliggøre og bekræfte den oplevelse i den anden. Og i den sammenhæng bliver kroppen næsten altid oplevet som noget entydigt godt, som en kilde til velvære og mening. Især for mennesker med et problematisk forhold til deres krop kan det være oplevelser, som gør en helt afgørende forskel.
Mange i vores kultur oplever kroppen som noget, der skal dresseres eller bekæmpes. Når det går helt galt kan det ende i eksempelvis spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd. Typisk mangler disse mennesker en tillid til kroppen og dens fantastiske sensitivitet. Og der er ikke ret mange andre steder eller metoder end alexanderteknikken, som helt nænsomt og systematisk kan genskabe den tillid og genfinde kroppen som kilde til ro og tilfredshed. Den oplevelse kan være det vigtigste element i et alexanderteknik-forløb.
Jeg mener, at alexanderteknik bør være dybt integreret i alle former for behandling af misbrugere, folk med spiseforstyrrelser eller anden form for mistillid til kroppen. Det er muligt at hjælpe disse mennesker umiddelbart og direkte. Uden først at behøve grave ned i årsager, forhistorier og traumer. Og at uden at skulle pege på eller kæmpe med de umiddelbare symptomer, som deres problemer har givet udslag i. Det er muligt at pege direkte på den gode kvalitet, fordi den allerede altid er tilstede i kroppen. Det er bare et spørgsmål om at give den mulighed for at vokse og blomstre.
Læs videre: ALEXANDERTEKNIK SOM TERAPI