SILENT WALK
Ud af præstationsræset – ind i verden.
Få en god start på fredagen med en stille morgengåtur.
Sammen går vi stille gennem byen. I stilheden kan vi blive opmærksomme på noget andet - og give plads til en mere umiddelbar måde at være tilstede på, sammen med andre. Vi skal ikke præstere noget – bare være og mærke i fællesskab. Vi stopper op undervejs og mærker ind i os selv, hinanden og verden fra et blødt og kravfrit sted. Når turen er slut kan dem der har tid og lyst gå med op i VIRKELIGs sal og få en kop te og en snak fra 8.30-9.00 – men man kan også bare fortsætte direkte ind i sin fredag.
Vi mødes kl. 7.30 udenfor Tagensvej 85C. Vi bevæger os derefter rundt i nærområdet i en times tid og ender det samme sted som vi startede.
FACILITATORER
Ida er alexandertekniklærer og arbejder til daglig med at lære folk at mærke deres eget nervesystem og forbinde dybere til sig selv og verden. At mærke sig selv bedre er med til at raffinere vores evne til at fornemme egne behov, lyst og grænser. Men det at mærke sig selv (og andre) mere og bedre kan også være en indgang til rigere og dybere oplevelser af mening og forbundethed i det hele taget.
HVORNÅR: fredag morgen d. 8/3, 29/3, 5/4, 19/4, 3/5, 17/5, 31/5, 14/6 og 28/6
TID: kl 07.30-08.30, med mulighed for en kop te indenfor kl 08.30-09.00
HVOR: Vi mødes udenfor VIRKELIG, Tagensvej 85c, 2200 kbh. Vi går en tur i nærområdet en times tid og ender det samme sted som vi startede.
PRIS: 60 dkk
MERE INFO
Skriv eller ring hvis du vil høre mere
ida@mærk-mere.dk, 60936683